Hvis du allerede har opprettet en sak hos Flyhjelp og vil holde deg oppdatert, kan du nedenfor få tilsendt en link hvor du kan følge saken din. Du kan også bruke linken til å laste opp nye dokumenter i saken eller for å korrigere opplysningene dine.
Tirsdag blev flyselskabet Ryanair frikendt i en sag om refusion af prisen for aflyste billetter.
Sagen har taget turen hele vejen op gennem det danske retssystem. Og med dagens højesteretsdom er det anden gang, at dommen bliver omstødt.
Med afgørelsen har Højesteret slået fast, at Ryanair var berettiget til at refundere billetprisen for en aflyst rejse gennem den billetportal, som passagererne havde benyttet.
Det skuffer hos selskabet Flyhjælp, der har ført sagen.
- Vi havde regnet med, at vi ville få en meget principiel afgørelse fra Højesteret, som vi ville kunne bruge i rigtig mange andre sager. Men desværre og ret skuffende har vi fået en afgørelse, som er ekstremt konkret på den her specifikke sag, siger juridiske direktør i Flyhjælp Benedikte Bolvig Lund.
Sagen tog sin begyndelse i mere end fire år siden, hvor et ægtepar købte flybilletter til Rom i foråret 2020. Det er dem, Flyhjælp har ført sagen på vegne af.
De skulle flyve med det irske lavprisselskab Ryanair, og havde købt billetterne gennem billetportalen Flybillet.dk.
Men coronapandemiens udbrud stak en kæp i hjulet på deres rejseplaner. Og kort tid efter modtog passagererne en mail fra flyselskabet om, at de kunne benytte et link i mailen til at bede om refusion af billetprisen.
Men fordi billetterne var bestilt gennem Flybillet.dk, som altså havde købt billetterne for passagererne, blev pengene udbetalt til billetportalen.
Men billetportalen afviste blankt at havde modtaget refusionen.
Derfor lagde ægteparret sag an mod Ryanair.
I byretten kom det frem, at Ryanair rent faktisk havde udbetalt pengene til Flybillet.dk.
Derfor blev Ryanair i første omgang frikendt. Retten mente, at Flybillet.dk havde fungeret som agent for passagerne, og derfor havde flyselskabet levet op til sine forpligtelser ved at sende pengene derhen.
Men sagen blev anket til landsretten, og her endte dommen helt modsat.
Landsretsdommeren vurderede, at EU-reglerne på området forpligter Ryanair direkte over for de to passagerer – uanset om selskabet allerede har sendt pengene til Flybillet.dk.
Men den dom faldt ikke i god jord hos Ryanair, som ankede dommen til den højeste instans i det danske retssystem, Højesteret.
Tirsdag omstødte Højesteret så landsrettens afgørelse.
Ligesom i byretten mener højesteretsdommerne heller ikke, at der er tilstrækkelige beviser for, at Ryanair ikke har sendt pengene til Flybillet.dk.
Samtidig fastslog de, at Ryanair var i sin gode ret til at udbetale pengene gennem billetportalen og dermed ikke skylder de to passagerer andet.
Her henviser Højesteret til, at ægteparret ifølge dommen havde accepterede, at refusionsbeløbet ville blive udbetalt til Flybillet.dk. Men det er særligt den del, der skuffer hos Flyhjælp.
- Det er det, der er så ærgerligt. Nu har vi kun fået afgjort en enkelt sag. Men vi havde håbet at få noget jura, som kunne være retningsgivende i andre sager også, siger Benedikte Bolvig Lund.
Link til artikel: Højesteret frifinder Ryanair i sag om refusion af billetter - TV 2
Krev kompensasjon/refusjon. Forsinket eller kansellert fly?
Tusenvis av glade kunder
Vi vinner 98% av sakene
Risikofritt – enkelt og raskt