Flyhjelp-logo-2.png

 

Skal du rejse i påsken? I disse situationer kan du få kompensation

 

Der kan være mange grunde til, at dit fly bliver forsinket eller helt aflyst, når du om lidt står og skal afsted i påsken. Her er fem vigtige ting, du skal vide, hvis der opstår problemer med dit fly.

 

Op mod halvdelen af danskere, der rejser i påsken, vælger at transportere sig med fly.

Og netop derfor kan det blive aktuelt for mange rejsende at kende deres juridiske rettigheder til kompensation, hvis udfordringer skulle opstå på rejsen.

Men det kræver både tid og energi at gøre krav på kompensation - alligevel opfordrer Benedikt Bolvig Lund, advokat og leder hos rådgivningsvirksomheden Flyhjælp forbrugere til at gøre krav, da der kan være mange penge at hente.

Ifølge hende oplyser flyselskaberne nemlig først om refunderingsmuligheder, hvis de bliver spurgt.

- Flyselskaberne er for det meste klar over, om de skal refundere penge eller ej i det øjeblik, de aflyser et fly. Her skal flyselskaberne naturligvis oplyse passagererne om deres rettigheder, men det gør de oftest ikke, før de bliver spurgt, skriver Benedikte Bolvig Lund i en pressemeddelelse.

Københavns Lufthavn forventer omkring 1,5 millioner rejsende over påsken i år.

 

I disse situationer kan du få kompensation

Her er de fem vigtigste ting at være opmærksom på, hvis du støder ind i problemer med dit fly:

 

1: Ret til forplejning:

Hvis dit fly er forsinket, har du ret til drikkevarer, måltider, telefonopkald eller endda hotelophold. Hvis forsinkelsen forårsager, at du skal vente mere end fem timer, kan du vælge at få refunderet hele billetprisen eller gratis transport fra flyselskabet.

 

2: Kompensation efter tre timer:

Hvis du kommer frem med mere end tre timers forsinkelse, kan du kræve at få op mod 4500 kroner i kompensation.

 

3: Aflyst fly kort før afrejse:

Hvis flyselskabet informerer om aflysning mindre end 14 dage før afgang, kan du være berettiget til en kompensation. Hvis du selv booker en erstatningsbillet for et aflyst fly, fordi flyselskabet ikke tilbyder en erstatningsflyvning, er det muligt at få refunderet den dyrere billet.

 

4: Pludselige strejker:

Hvis piloter, stewardesser eller jordpersonale pludseligt strejker, og dit fly bliver forsinket af den grund, har du også ret til kompensation. Hvis en strejke fører til, at et fly aflyses med kort varsel eller bliver meget forsinket, er flyselskaberne forpligtet til at organisere alternativ transport så hurtigt som muligt.

 

5: Du har god tid til at søge om kompensationer:

Hvis du har rejser, du endnu ikke har søgt kompensation for, så er der mulighed for, at du kan nå det endnu. I EU har flyrejsende nemlig tre år til at kræve kompensation for deres flyproblemer.

 

Link til artiklen: Skal du rejse i påsken? I disse situationer kan du få kompensation | avisendanmark.dk

Krev kompensasjon/refusjon. Forsinket eller kansellert fly?

Flyhjelp hjelper deg med å få opptil 6 700 kr. i kompensasjon ved forsinket eller kansellert flyreise

 Tusenvis av glade kunder

 Vi vinner 98% av sakene

 Risikofritt – enkelt og raskt